Udgivet i Skriv en kommentar

💰 Leveringspris med henblik på fremtiden

TLDR; Vi hæver leveringsprisen fra 15,- kr. til 20,- kr mellem 0-1 km. og 10,- kr pr. kilometer efterfølgende. Det skal hjælpe os med at ansætte pedalpumpere så vi kan følge med bestillingerne.

Der er snart gået 9 måneder siden vi startede i vores første weekend i juni 2020 og testede ideen om at leverer snacks på cykel og hold da op hvor er der sket meget i den tid. Vi er gået fra 0 til næsten 500 følgere. Vi er gået fra at sælge på Facebook til at have en webshop og fra et sortiment på 3 til et sortiment på… Ja, hvor meget er det nu (se selv)?

Trinvis vækst

Vi har i Snack Patruljen fra start af ikke haft mange penge at gøre med at smide efter konceptet. Det skulle bestemt ikke stoppe os fra at lave en forretning der er sjov og uformel. Det er næsten uvirkeligt at der allerede er gået 9 måneder… Og så er det da vist også på tide at forretningen begynder at flyde 😉

Vores lave startskapital har forårsaget at vores vækstmodel ikke er baseret på at futte forretningen igang med en stor sum danske dollars. Vi har tværtimod omdannet den lille sum vi har investeret til en større pulje, som vi så bruger på at lave endnu mere interessante ting. Vi vækster i sammenspil med at i benytter os. Det giver os et kæmpe insentiv til at skabe produkter som vi og i holder af.

Vi er nu nået til et punkt hvor at vi ikke længere har plads til lager på vores kontor og hvor vi knap nok kan følge med bestillingerne. Det glæder os helt vildt at vi får lov til at skabe værdi hos jer ❤️. Det betyder dog at vi skal være en anelse mere kreative med vores resurser.

Leveringspriser

For at bringe denne ide til virkelighed ønsker vi at være så transparente med hvad pengene i betaler går til. Vi vil opsætte prisen fra 15,- kr pr. levering til 20,- kr. mellem 0-1 km og ellers tilføjer vi 10,- kr per kilometer. Altså er du 2 km. ude, vil du skulle af med 30kr for at få en pedalpumper afsted.

Prisen skal primært understøtte fremtidige pedalpumpere. For lad os indse det, 15,- kr. er afsindigt billigt og urealistisk at drive en forretning på. Det skal også understøtte vores cigar og whiskey forbrug og frigøre endnu mere tid til at planlægge overtagelsen af verdensherredømmet med Snack Patruljen… Muahahaha 😈

Vi vil stræbe efter, med de nye priser at gøre vores service endnu bedre.

De varmeste og mest snack-tastiske hilsener herinde fra Snack Patruljen 🚴🤗

Udgivet i Skriv en kommentar

🚴 Se om vi leverer til dig!

Vi har langt om længe fået lavet en løsning som gør det muligt for dig at se om vi leverer til din adresse 🥳. Vi har i lang tid været lavpraktiske og benyttet os af et simpelt kort hvorpå man kan orientere sig se om man er i leveringszonen. Desværre havde tilgangen 3 problemer som forårsagede frustrationer:

  1. Grænsen passede ikke altid og det skabte derfor forvirring hos nogle af vores snackere
  2. Nogle adresser var problematiske og fungerede ikke alt for godt
  3. Med den tidligere løsning var det nært umuligt at sikre at vores pedal-pumpere ikke skulle længere ud end 5km det hvilket i sidste ende gik ud over vores service

Den nye tilgang vil de tidligere nævnte problemer blive løst, da vi benytter os af Google Maps til at vurdere den egentlige distance for vores pedalpumpere. Det er også første skridt i en lang række fremtidige planer som skal gøre det nemmere at bestille hyggen hjem.

For at bruge den nye funktionalitet, skal du blot indtaste din adresse i feltet på vores forside og så kan du se om vi leverer til dig 😊

Desværre, og det beklager vi meget, går det her ud over jer snackere som ligger i udkanten af vores zone. Nogle af jer lå op til 7 km. væk fra vores Snack Hub. Vi er allerede igang med at finde en løsning der er skalerbar på Aalborg og lands-basis og indtil vi har en løsning der er bæredygtig vil i desværre ikke kunne modtage snacks fra os 🙁

Hvis i har problemer med de nye ændringer kan i altid kontakte os på Facebook eller her på siden (hvis ikke i har mulighed for at se chat-boblen). Så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe jer.

Hav en snack-tastisk dag, Snack Patruljen 🤗❤️