Udgivet i Skriv en kommentar

✊ F.O.N.C

Har du lige kigget hjemmesiden igennem og undret dig over hvorfor der kun er 3 packs og ét rigtigt valg?
Velkommen til svaret på dine spørgsmål.

Grunden til vi har lagt alt om, er fordi vi fejrer F.O.N.C: Freedom of no choice.

Lad mig forklare

  • Less is more. For mange valg gør det sværere at vælge, og der var simpelthen for mange valg. Derfor har vi taget valgene fra jer.
  • Vi synes det er interessant at eksperimentere med hvor mange mennesker, og for hvor store beløb, folk er villig til at bruge på snacks de ikke aner hvad er.
  • Vi er eksperterne. Vi ved hvad der er bedst.
  • Nu er der ikke længere corona til at ruske op i vores grundvold og skabe spænding i vores hverdag, så vi har i stedet påtaget os missionen, at fylde livet med spænding gennem snacks, og måden de leveres på.
  • Du kan læse en forklaring mere i beskrivelsen til “Det rigtige valg”
  • Det er for nemt at blive pisse kedelige, så nu gør vi noget grinern.

Det er som en loot-crate i virkeligheden og måske du finder din nye yndlingssnack. Jeg lover dig hvert fald, at jeg gør mit bedste for at give dig mine bedste bud, på de mest dope ass snacks jeg kender indtil videre.

Udgivet i Skriv en kommentar

⏱ Forudbestilling af snacks

Fra dags dato åbner vi op for forudbestillinger på hjemmesiden.

Det fungerer sådan, at du bare kan bestille løs udenfor vores åbningstider og når du gør det, vil du modtage dine snacks mellem kl. 16:00-16.30.

Vil du gerne modtage dine snacks på et andet tidspunkt, så skriver du bare det i kommentarfeltet på din bestilling.
Så sørger vi for, at du får dine snacks lige når du vil. Indenfor vores åbningstider selvfølgelig.

Der er nemlig flere af jer dejlige snackers der har efterspurgt det her. Så jeg håber at det kommer til at skabe noget glæde derude.

Er der den mindste smule forvirring, så tag endelig kontakt til os <3

Skab en fremtid der er værd at se frem til. Der er intet andet end fremtiden, at se frem til. 
- Maria 

Udgivet i Skriv en kommentar

🕵️ What the snack?

Er du en fast snacker, har du har nok bemærket vores What-the-snack kategori.

Jamen hvad er det for noget?

Kategorien er tiltænkt jer snackere der godt kan lide at udforske snack-universet.

Når jeg sidder og handler ind, støder jeg ofte på alle mulig underlige snacks, jeg har lyst til at prøve af og gennem Prøv lykken har jeg jo erfaret, at det er noget i også synes er spændende.

Ud fra denne tanke blev kategorien født.

Ca. hver anden uge kommer der derfor nye snacks der enten er nye på markedet, underlige, fra udlandet eller perler der er svære at finde i almindelige butikker.

Jeg køber kun et lille parti, så ofte bliver produkterne solgt og skiftet ud inden der er gået 14 dage. 14 dage er grænsen for hvor længe et produkt kan være i kategorien.

Nogle af produkterne der klarer sig exceptionel godt, får vi som fast vare i en periode.

Alle snacks i kategorien er kvalitetsstemplet gennem en test i snack-panelet, og de snacks der får den højeste score, kommer i What-the-snack kategorien.

Snack-panelet

“sidder i så bare og spiser snacks hveranden uge? – fuck det lyder luksus”

Ja, ikke?

Og vi står faktisk i den situation, at vi rekrutterer snack-testere til snack-panelet.

Så vil du være med til at testsmage nye, mærkelige, udenlandske eller utilgængelige, dope snacks, så send os en mail på kontakt@snackpatruljen.dk eller skriv til os på Facebook/Instagram.

Snack-panelet mødes hver anden søndag fra 15-16.

Har du tips til snacks der passer i kategorien, så giv endelig lyd <3

... In the search of the one and only, most magical snack
- Maria
Udgivet i Skriv en kommentar

💰 Leveringspris med henblik på fremtiden

TLDR; Vi hæver leveringsprisen fra 15,- kr. til 20,- kr mellem 0-1 km. og 10,- kr pr. kilometer efterfølgende. Det skal hjælpe os med at ansætte pedalpumpere så vi kan følge med bestillingerne.

Der er snart gået 9 måneder siden vi startede i vores første weekend i juni 2020 og testede ideen om at leverer snacks på cykel og hold da op hvor er der sket meget i den tid. Vi er gået fra 0 til næsten 500 følgere. Vi er gået fra at sælge på Facebook til at have en webshop og fra et sortiment på 3 til et sortiment på… Ja, hvor meget er det nu (se selv)?

Trinvis vækst

Vi har i Snack Patruljen fra start af ikke haft mange penge at gøre med at smide efter konceptet. Det skulle bestemt ikke stoppe os fra at lave en forretning der er sjov og uformel. Det er næsten uvirkeligt at der allerede er gået 9 måneder… Og så er det da vist også på tide at forretningen begynder at flyde 😉

Vores lave startskapital har forårsaget at vores vækstmodel ikke er baseret på at futte forretningen igang med en stor sum danske dollars. Vi har tværtimod omdannet den lille sum vi har investeret til en større pulje, som vi så bruger på at lave endnu mere interessante ting. Vi vækster i sammenspil med at i benytter os. Det giver os et kæmpe insentiv til at skabe produkter som vi og i holder af.

Vi er nu nået til et punkt hvor at vi ikke længere har plads til lager på vores kontor og hvor vi knap nok kan følge med bestillingerne. Det glæder os helt vildt at vi får lov til at skabe værdi hos jer ❤️. Det betyder dog at vi skal være en anelse mere kreative med vores resurser.

Leveringspriser

For at bringe denne ide til virkelighed ønsker vi at være så transparente med hvad pengene i betaler går til. Vi vil opsætte prisen fra 15,- kr pr. levering til 20,- kr. mellem 0-1 km og ellers tilføjer vi 10,- kr per kilometer. Altså er du 2 km. ude, vil du skulle af med 30kr for at få en pedalpumper afsted.

Prisen skal primært understøtte fremtidige pedalpumpere. For lad os indse det, 15,- kr. er afsindigt billigt og urealistisk at drive en forretning på. Det skal også understøtte vores cigar og whiskey forbrug og frigøre endnu mere tid til at planlægge overtagelsen af verdensherredømmet med Snack Patruljen… Muahahaha 😈

Vi vil stræbe efter, med de nye priser at gøre vores service endnu bedre.

De varmeste og mest snack-tastiske hilsener herinde fra Snack Patruljen 🚴🤗

Udgivet i Skriv en kommentar

🚴 Se om vi leverer til dig!

Vi har langt om længe fået lavet en løsning som gør det muligt for dig at se om vi leverer til din adresse 🥳. Vi har i lang tid været lavpraktiske og benyttet os af et simpelt kort hvorpå man kan orientere sig se om man er i leveringszonen. Desværre havde tilgangen 3 problemer som forårsagede frustrationer:

  1. Grænsen passede ikke altid og det skabte derfor forvirring hos nogle af vores snackere
  2. Nogle adresser var problematiske og fungerede ikke alt for godt
  3. Med den tidligere løsning var det nært umuligt at sikre at vores pedal-pumpere ikke skulle længere ud end 5km det hvilket i sidste ende gik ud over vores service

Den nye tilgang vil de tidligere nævnte problemer blive løst, da vi benytter os af Google Maps til at vurdere den egentlige distance for vores pedalpumpere. Det er også første skridt i en lang række fremtidige planer som skal gøre det nemmere at bestille hyggen hjem.

For at bruge den nye funktionalitet, skal du blot indtaste din adresse i feltet på vores forside og så kan du se om vi leverer til dig 😊

Desværre, og det beklager vi meget, går det her ud over jer snackere som ligger i udkanten af vores zone. Nogle af jer lå op til 7 km. væk fra vores Snack Hub. Vi er allerede igang med at finde en løsning der er skalerbar på Aalborg og lands-basis og indtil vi har en løsning der er bæredygtig vil i desværre ikke kunne modtage snacks fra os 🙁

Hvis i har problemer med de nye ændringer kan i altid kontakte os på Facebook eller her på siden (hvis ikke i har mulighed for at se chat-boblen). Så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe jer.

Hav en snack-tastisk dag, Snack Patruljen 🤗❤️